Udendørsbelysning

Udendørsbelysning er med til at give dine gæster et godt førstehåndsindtryk af dit hjem. God belysning udenfor kan også mindske risiko for indbrud. Brug derfor lidt tid og kræfter på at lave en plan over din udendørsbelysning. Et godt tip er at købe en censor som styrer lyset, når du ikke er hjemme.

Udendørsbelysning skal opfylde tre vigtige funktioner:

  1. Det skal lyse indkørsel og indgang til huset op. Et oplyst hus mindsker risiko for indbrud.

  2. Det skal fremhæve arkitekturen og spændende buske og træer i haven.

  3. Udendørsbelysning på terrassen og i haven giver et godt udemiljø. Lyset er lige så vigtigt på sommeraftener, som det er i vintermørket. Det er trods alt der man opholder sig udendørs.

  4. Man kan gøre udemiljøet hyggeligt med solcellelamper, der hurtigt og praktisk kan flyttes rundt og placeres lige dér, hvor man har brug for lidt lys og ekstra stemning.

Lys ved garagen

Ved garagen skal du have lys på facaden. Her kan du vælge en serie med væglamper og loftlamper, som giver godt og varieret lys. Du kan også sætte lys på væggene rundt om garagen. Væglamper som lyser op og ned kan give et godt lys-spil mod væggen, samtidig med, at de ikke blænder.

Lys rundt om huset

Rundt om huset skal du have lys, som lyser gangstier op. Du kan hænge lys både på facaden, og på væggene. Opgaven er at have lys, der hvor behovet er, men også at det er jævnt fordelt rundt om huset. Vi anbefaler, at du vælger lamper som ikke blænder. Placer belysningen langs gangstier, men ikke for tæt.

Udendørs.jpg