Patera Pendel

Patera pendler

Patera-serien er designet i 2015, og er et kreativt samarbejde mellem Øivind Slaatto og Louis Poulsen. Tanken bag Patera lampen, er en moderne lysekrone, der samler rummet og skaber en behagelig og velkommende stemning. Patera pendlen udsender et blødt og imødekommende lys. Samtidig forskyder strukturen lampens visuelle center og giver hele tiden en ny oplevelse af lampen, når den betragtes fra nye vinkler.

"Patera er skabt ud af min fascination af Fibonacci sekvensen. Det spiralformede mønster findes overalt i naturen - fx i frøformationer som solsikker og grankogler - og har tidligere inspireret nogle af historiens største kunstnere som Leonardo DaVinci og Johan Sebastian Bach," fortæller Øivind Slaatto om sin inspiration til den nye lampe. Lampen er opbygget af placerede celler, der skaber de rette vinklinger på lyset og samtidig beskytter mod blænding. Hver lysende celle er specielt designet til at fange lyset og komprimere lyskilden, så den ikke kan ses fra vinkle over 45 grader. Under 45 grader er cellerne åbne, så de kan reflektere lyset nedefter, noget af lyset reflekteres også opad mod loftet.

Patera pendlerne er håndsamlet, og lampen har fået tildelt prisen for Årets Lampe ved Design Awards i 2016. Den fås i flere størrelser. Lampen hænger smukt som en enkel lampe, hvor den vil skabe et lysende midtpunkt i rummet. Ved at hænge flere Patera lamper sammen på en række, tilfældigt ud eller på en linje, vil lamperne skabe en følelse af magi, ligesom at kigge op på en stjernehimmel.

design_uden_navn_59.png

Louis Poulsen Patera lamper

LOUIS POULSEN PATERA 300 HVID PENDEL
LOUIS POULSEN PATERA 300 HVID PENDEL
6.495 kr.

Levering 1-3 hverdage

LOUIS POULSEN PATERA 500 OVAL HVID PENDEL
LOUIS POULSEN PATERA 500 OVAL HVID PENDEL
8.545 kr.

Levering 1-3 hverdage

Om designeren

Øivind Slaatto er en industriel designer, uddannet fra Danmarks Designskole i 2008. Øivinds designs er i høj grad inspireret af naturen og i særlig af sneglen, både hvad selve opbygningen af hans lamper og i lige så høj grad det langsomme tempo. Hans ønske om at lys, form og funktion arbejder sammen for at give en flot lysoplevelse. Øivinds pendler har et let udtryk og er inspireret af den skandinaviske tradition.

"Mit ultimative mål var at skabe en form for tredimensionel sudoku. Det var en ekstremt kompliceret matematisk udfordring. Og faktisk er Patera den mest komplicerede lampe, jeg nogensinde har lavet ... Med Patera er det lykkedes mig at skabe en moderne lysekrone med et nærmest poetisk udtryk, synes jeg. Jeg håber, folk bliver inspireret til at bevæge sig rundt om den. Jeg håber, den genererer liv." (Øivind Slaatto).

Om brandet bag

Øivind Slaatto har designet Patera pendlerne for Louis Poulsen. Louis Poulsen er en verdenskendt dansk producent af designerlamper, der har eksisteret i 140 år. Belysningsfilosofien bag Louis Poulsen tager udgangspunkt i de tre hovedpunkter: funktion, komfort og atmosfære. Tilsammen danner de grundlaget for et bredt produktsortiment til både det professionelle og private marked. Øivind Slaattos Patera pendel er et godt eksempel på en lampe, der opfylder alle hovedpunkterne.