Robert Dudley Best lamper - Alt i Robert Dudley Best lampedesign - lysmesteren.dk

robert_dudley_best_bestlite_designer.jpg

Om Robert Dudley Best

Robert Dudley Best (1892-1984) bliver i dag betragtet som en af det 20. århundredes største designere. Han tegnede de første skitser til den nu kendte Bestlite lampe, da han var stadig var designstuderende i Paris og Düsseldorf, men det var svært at finde en villig producent til at fremstille lampen. Det lykkes dog Robert Dudley Best at overtale sin far til at producere lampen i familiefirmaet Best & Lloyd, og da lampen blev fremhævet i det anerkendte tidsskrift Architects’ Journal, fik den sit store gennembrud bl.a. på Winston Churchills skrivebord.

Bauhaus-stilen

Robert Dudley Best var fascineret af det stramme design og det nyskabende i Bauhaus-stilen, der var renset for overflødig pynt. Og det var i denne ånd, han tegnede Bestlite lamperne. Robert Dudley Bests lamper har med deres enkle, tidløse design og høje kvalitet nu været produceret i over 75 år.

Bestlite-serien

Alle designs i Bestlite-serien tager udgangspunkt i en stang, en bevægelig arm samt lampeskærm – alle dele i forskellig farvede metal-nuancer. Det tidløse design betyder, at Robert Dudleys første Bestlite-lampe, BL1, som blev skabt i 1926, stadig sælges den dag i dag og har fået fast plads på London Design Museum.

Modellerne i Bestlite-serien

Robert Dudley Best har i Beslite serien designet BL1 og BL2 bordlamperne, BL3 gulvlampen og BL5, BL6, BL7 og BL10 væglamperne, som alle fås i forskellige nuancer. Dertil BL9 og BL9XL pendlen i sort, hvid højglans og off-white.