Poul Henningsen | Stort udvalg af PH lamper | Mange design og farver - lysmesteren.dk

poul_henningsen_louis_poulsen_designer.jpg

Hvis du blot er en smule designinteresseret, er du helt sikkert stødt på Poul Henningsens værker adskillige gange. Og sikkert også i jagten på smukke tidløse lamper, hvor de verdensberømte PH lamper er svære at overse.

Poul Henningsen – en af de største danske designskikkelser

Designgeniet Poul Henningsen (1894-1967) var en af de helt store skikkelser i det 20. århundredes danske kulturliv. Han var ikke blot lysmager, men også revyforfatter og samfundsrevser - og i 1930’erne blev han en af kulturradikalismens foregangsmænd. Poul Henningsens livslange designerparløb med Louis Poulsen startede tilbage i 1925, og året efter designede han den legendariske og internationalt anerkendte PH lampe, som stadig pryder designelskeres hjem den dag i dag.

PH lampen

Poul Henningsens PH lampe, der var et resultat af 10 års videnskabelige lys- og lampestudier, blev hurtigt synonym med god smag og moderne belysning. Mere end 70 år efter de første PH lamper så dagens lys, er lysteknikken og designet stadig udbredt, eftertragtet og hyldet. Poul Henningsen har designet en lang række pendler, bordlamper, væglamper og gulvlamper for Louis Poulsen. Blandt de meste berømte PH lamper er PH Koglen og designs som PH 4/3 og PH 5 pendlen. Er du på udkig efter én af PH klassikerne?

• Find en elegant PH bordlampe her

• Se vores udvalg af PH gulvlamper her

• Udvælg din PH pendel her

Klassisk eller moderne, modig eller det sikre valg?

Ligegyldigt hvilket rum du indretter, kan PH lampen være din prik over i’et. PH lampen er unægteligt en tidløs klassiker, og det rene snit og enkle udtryk tilfører stil og elegance til ethvert rum. Men det betyder bestemt ikke, at en PH lampe ikke kan være et modigt indretningsvalg. For er du på jagt efter farvepift eller blikfang, er PH lampen ligeledes oplagt. De kommer nemlig i et vælg af farver, typer og størrelser. Gå på jagt i vores univers af Poul Henningsen designs

125 års fødselsdag

Vi fejrer Poul Henningsens 125 års fødselsdag. Læs mere her.

Brands